Kom og vær med til et hold fyldt med spring og god energi
Her kan alle voksne være med – uanset alder og niveau. Du kan være 20, 30 eller måske +45 år. Vi bygger fede springopstillinger op, så der både er udfordringer til dig, der elsker de vilde spring, og plads til dig, der gerne vil lære de første vejrmøller, håndstande eller måske din første salto.
Holdet trænes af et lidt særligt makkerpar: en gammel springgymnast, som stadig kan snige en vejrmølle eller to ind, og en tidligere landsholdsgymnast, der stadig fyrer de svære spring af. Og ja – det er mor og søn. Så kom og vær med.